“Det danske skattesystem” og ”Finansiering af fremtidens velfærd”

Skattetryk:

• det er de samlede antal skatteprocenter. og det bliver regnet ud ved at tage de samlede indtægter og minus med med skatten. i år 2013 var skatte trykket på 49,7% og derfor europas største.

 

Progressiv beskatning:

• progressiv beskatning er jo flere penge danskerne tjener, desto flere penge får det offentlige i den fælles pengekasse. . Men i Danmark er skattesystemet også lavet sådan, at jo flere penge man tjener, desto større en andel af sin indkomst skal man også betale i skat. Det kaldes progressiv beskatning og bygger på princippet om, at “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.” Det kan man også se når man tjener penge nok til at komme i topskatten. Altså når man tjener over 459.200 kr. (år 2015) om året skal man betale topskat.

 

Personfradrag:

• personfradrag er et beløb vi alle har. det er et tal som vi må tjene uden at skulle betale skat af det. fx. når man er under 18 år er tallet 33.000 kr. om året. og over 18 er det 44.000 kr. om året. dette er en ny regel i 2016. Hvis man tjener over dette skal man selvfølgelig betale skat af det.

 

Velfærd i DK og andre lande:

• i Danmark har vi besluttet at alle skal være lige og der ikke skal være den store forskel på om man er fattig eller rig. derfor opkræver vi de store skatter så alle kan komme gratis på sygehuset, kører på motorveje, komme i skole osv. og så alle kan komme på pension og få efterløn
• i andre lande betaler folk mindre i skat, men så skal de selv betale hvis de skal til lægen. eller få de gamle på plejehjem. og deerfor skal de også selv kunne tjene godt med penge så de har nok når de en gang melder sig ud af arbejdsmarket

 

Efterløn:

• efterløn er når man bliver gammel, men ikke gammel nok til at gå på pension, at man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarket og stadig få udleveret en pengesum fra staten som en slags løn så man stadig har mulighed for at få mad på bordet. denne velfærdsordning blev indført  i 1979.

Velfærdsstaten

Velfærdsstatens begyndelse:

I 1800-tallet voksede socialdemokratiet frem i Danmark. Og partiet arbejdede især med at få bedre forhold på det danske arbejds market. Da socialdemokraterne første gang kom til magten lavede de en socialministerium, men den blev så nedlagt igen da i 1926 Venstre kom til magten. Først i 1933 lykkedes det at lave et bredt politisk forlig om velfærd.

Social reformen i 1933:

I 1933 var Danmark præget af fattigdom og sygdom så derfor lavede Socialdemokraternes socialminister, K.K. Steincke et forslag om en socialreform som gik ud på at staten skulle betale penge til arbejdsløse og syge. social reformen blev vedtaget ved den såkaldte Kanslergadeforlig.

Folkepensionen i 1957:

i 1957 var der lige pludselig penge til at udbygge velfærdsstaten, så der indførte man folkepension. Og det gik så ud på at alle der var blevet for gamle til at arbejde fik et lille beløb hver måned så de ikke var afhængig af deres efterkommere. idag får alle over 67 år et beløb på 73.000 om året.

 Bistandsloven i 1976

Bistandsloven blev indført under en krise hvor man flyttede de sociale ydelser fra staten til kommunerne. Og det skulle så forenkle administrationen af de sociale ydelser.

Fremtidens velfærdsstat

gennem historien kan man se at det er blevet til mange politiske kampe for at få velfærdensstaten op og stå. også fordi alle jo øsnker bevarelsen af velfærdsstat. Og det er så blevet til mange politiske kampe som er blevet kæmpet, hvo hvert parti har haft forskellige meninger til hvad der skal stå i denne velfærdsstat.

Folketinget

Folketinget:

Statsministertalen 2015 (ligger på samfundsfaget.dk)

Afsnit 1 – Danmark holder sammen.

Afsnit 2 – integration og asylansøgere.

Afsnit 4 – fremgang og tilbagegang.

Afsnit 5 – arbejder i landet

Afsnit 6 – sundhed og velfærd

Afsnit 7 – udvikling af børn og unge

Afsnit 8 – Penge og arbejde. Noget med at det ikke skulle være nødvendigt at tage dagpenge.

 

Socialdemokraterne (S)

• Partiet går ind for en stærk velfærdsstat og ligger derfor til venstre for midten på fordelingsaksen. På værdipolitiske spørgsmål placerer partiet sig lidt til venstrefor midten, fordi socialdemokraterne ønsker at styrke ulandshjælpen og miljøet. På den anden side ønsker partiet også en ret stram flygtningepolitik. Partiets vælgere er ofte arbejdere og offentligt ansatte.

Det Radikale Venstre (RV)

• Partiet ligger lidt til højre på fordelingsaksen, fordi de Radikale er tilhængere af en velfærdsstat med begrænsninger og ønsker at sætte skatten ned på arbejde. Værdimæssigt er partiet relativt langt til venstre, fordi De Radikale har velvilje over for indvandring, miljø og ulandshjælp. Partiets vælgere har ofte lange uddannelser og høj indkomst.

De Konservative Folkeparti (K)

• De Konservative er placeret til højre på fordelingsaksen, fordi skattelettelser er en af partiets mærkesager. Værdimæssigt befinder de sig lidt højre, fordi partiet bl.a. ønsker at beholde den stramme flygtningepolitik. Vælgerne er mest selvstændige og har ofte høje stillinger.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

• Venstre ligger også til højre på fordelingsaksen, fordi de gradvist ønsker at sænke skatten. Men partiet er større tilhængere af velfærdsstaten end de Konservative. På værdiaksen er Venstre på linje med de Konservative og ønsker at beholde den stramme flygtningepolitik. Partiets vælgere er en blandet gruppe af landmænd, selvstændige, arbejdere og folk med høje stillinger.

Socialistisk Folkeparti (SF)

• SF ligger langt til venstre på fordelingsaksen, fordi SF ønsker mere omfordeling og en stor velfærdsstat. SF befinder sig et stykke til venstre på værdiaksen, fordi SF er imod stramninger på indvandrerområdet og vil styrke miljøbeskyttelsen. Partiets vælgere er især studerende og folk med lange uddannelser.

Dansk Folkeparti (DF)

• Dansk Folkeparti kæmper for bedre velfærd for især de ældre. Derfor befinder DF sig omkring midten, når det gælder omfordeling. Partiet ønsker en mere stram flygtningepolitik, mindre ulandshjælp og hårdere straffe. Derfor placerer DF sig forholdsvis langt til højre på værdiaksen. Vælgerne består af især mandlige arbejdere, lavtlønnede og pensionister.

Enhedslisten (EL)

• Enhedslisten ønsker en meget høj omfordeling og er derfor placeret helt til venstre på fordelingsaksen. På værdiaksen er partiet også placeret helt venstre, da Enhedslisten har en stor velvilje over for de fleste værdispørgsmål. Vælgerne er typisk studerende og akademikere.

Liberal Alliance (LA)

• Liberal Alliance ligger længst til højre på fordelingsaksen, fordi partiet ønsker en velfærdsstat med begrænsninger og markant lavere skatter. På værdiaksen har LA gennem de sidste år bevæget sig lidt væk fra udgangspunktet, der lå tæt på Radikale Venstre. Deres vælgere er typisk selvstændige og højtuddannede i det private erhvervsliv.

Alternativet (Alt)

• Alternativet er svære at placere på fordelingsaksen, da de både ønsker større økonomisk lighed og mere personlig frihed. Partiet vil gerne sænke skatten på arbejde, men til gengæld hæve skatterne på bl.a. bolig og formue. Alternativet ligger langt til venstre på værdiaksen, da partiet ønsker et samfund med meget større fokus på miljø og bæredygtighed.

 

 

Timeline FN & NATO

51 lande gik sammen og lavede FN	Den 24. oktober 1945 under 2. Verdenskrig gik 51 lande sammen og lavede det som i dag hedder FN eller De Forenede Nationer. FN blev oprettet fordi krigen havde kostet rigtig mange menneskeliv og derfor blev mange verdens statsledere enige med hinanden om, at verden aldrig skulle kastes ud i sådan en krig igen. De aftalte, at et tættere internationalt samarbejde var den eneste måde, som man kunne sikre verdensfreden på.
FN  krearer UNICEF	Unicef er verdens største børneorganisation, de er klar til at hjælpe i 156 lande.  Det er FN der står bag Unicef, som de oprettede i 1946 for at hjælpe syge, og sultede børn der har brug for hjælp hele verden over. Unicef’s arbejde er baseret på bidrag fra regeringer, virksomheder, fonde og private. Unicef arbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Når de går ind i et projekt, forpligter landets regering til sig at betale det.
Berlinermurens fald	Berlinmuren var en adskillende spærring af beton, pigtråd og elektrisk hegn mellem Øst- og Vestberlin. Berlinermurens fald gjorde, at Warszawa- pagten gik i stykker og at NATO ikke længere havde en decideret fjende. Fordi før havde Warszawa og NATO et lille “hate” på hinanden, fordi de “kom fra hver sin verdensdel”. NATO de vestlige lande og Warszawa de østlige
NATO bliver dannet	NATO betyder North Atlantic Treaty Organisation.NATO blev grundlagt 4. april 1949. NATO blev dannet i 1949, lige efter anden verdenskrig, fordi man var bange for at der ville komme nye krige efter det. Det er her for at hvis nu Danmark kom i krig, så kunne vi få hjælp at NATO til våben og luftstyrker. Formålet med organisationen er at skabe tryghed og sikkerhed blandt medlemslandene.
Warszawa pagten bliver dannet	Warszawa-pagten er ca. det samme som NATO bare i østen, hvor NATO er dannet af mange vestlige lande. Den blev dannet den 14 maj. 1955, til at bekæmpe NATO og de gik straks i gang med at lave et stærkt militær .
1. Verdenskrig	I denne tidsperiode varede 1. verdensskrig. Efter denne krig følte Tyskland sig forrådt og det var efter dette at de begyndte at planlægge 2. verdenskrig.
Danmark har været besat af tyskerne	I denne tidsperiode var Danmark besat af tyskerne i den værste krig i tidernes histore. Nogle af de danske jødere blev sendt til kz-lejr i udlandet og nogle af de meget heldige jødere blev smuglet til Sverige(som var neutrale) i alt hemmelighed
Den svenske udenrigsminister foreslår en skandinavisk forsvarsalliance.	I 1948 rejste den svenske udenrigsminister et forslag om, at Danmark, Norge og Sverige indgik et fælles forsvarssamarbejde. Sverige ville have, at samarbejdet skulle være neutralt. Det vil sige, at det ikke skulle holde med hverken øst- eller vestblokken, men heller ikke arbejde imod dem. Norge ønskede derimod et nært samarbejde med vestblokken. I 1949 bryder samarbejdet sammen og aftalen går i vasken. Men samme år bliver NATO dannet og både Norge og Danmark bliver en del af Vestsamarbejdet.
Marshallhjælpen	I 1948 sagde Danmark og 15 andre lande i Europa ‘ja tak’ til Marshall-hjælpen fra USA. Pengene skulle sætte gang i udviklingen i de europæiske lande efter anden verdenskrig. Men hjælpen prægede samtidigt landene med amerikanske værdier. Og det var også USA’s plan. Marshallhjælpen skulle få Europas lande til at handle med hinanden og USA. Hvis hvert land producerede mange varer, var det lettere at eksportere varer. Og eksporten ville give landene penge til at bygge et moderne samfund op og altså forbedre borgernes liv. Med deltagelsen tog Danmark derfor et skridt over mod den vestlige blok.
Anders Fogh som generalsekretær	I denne tidsperiode var det den tidligere danske statsminister, som sad på posten som Generalsekretær. Den 4. april 2009 blev Fogh Rasmussen udpeget til generalsekretær for NATO. Dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han tiltrådte som generalsekretær 1. august 2009 og indtog dermed en stilling, der er den højeste opnået af en dansk politiker.
FN’s mål inden 2015	På FN’s Millennium-topmøde i New York fra den 6.-8. september 2000 vedtog verdens stats- og regeringsledere en erklæring, De Forenede Nationers Årtusindeerklæring. Denne førte frem til en række konkrete mål, FN’s 2015-mål, om at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder inden år 2015. FN’s Udviklingsprogram UNDP, er ansvarlig for at gøre løbende status over opfyldelsen af 2015-målene, og der skal gøres redskab for udviklingsarbejdet i både lande og nationale såvel som internationale organisationer.
Kul- og Stålunionen	Det første europæiske samarbejde opstod i 1951, hvor Frankrig, Belgien, Holland, Vesttyskland, Luxembourg og Italien indgik en aftale om at kontrollere produktionen af kul og stål. Da våbenindustrien var afhængig af netop kul og stål, håbede man på, at man med et sådant samarbejde kunne kontrollere våbenfabrikkerne og på den måde undgå en ny krig.
Det Europæiske Fællesskab	I 1967 ændrede Kul- og Stålunionen navn til Det Europæiske Fællesskab. Det økonomiske samarbejde viste sig at være en succes, og i 1973 blev Danmark, Storbritannien og Irland optaget i samarbejdet.
Fra EF til EU	I 1993 skiftede EF navn til EU medMaastricht-traktaten. Der var planer om et tættere samarbejde på flere områder, fx en fælles valuta. Den 1. januar 2002 blev euroen indført som betalingsmiddel i 12 EU-lande. Siden har fem lande mere indført euroen.
Den store udvidelse af EU	I 1999 kom Amsterdam-traktaten, som åbnede op for EU’s udvidelse mod øst. I 2003 fulgte Nice-traktaten, som skulle gøre EU’s institutioner klar til optagelsen af de nye medlemslande. I 2004 skete den store udvidelse. Otte central- og østeuropæiske lande blev sammen med Cypern og Malta medlemmer af EU. Opdelingen af Europa i øst og vest blev dermed bragt til ophør, og et nyt Europa blev født.
Rom-traktaten	Samarbejdet udviklede sig, og i 1957 mødtes de seks lande i Rom og underskrev “Traktaten om det Europæiske Fællesskab” – også kaldet Rom-traktaten. Med Rom-traktaten besluttede de seks lande sig for, at indgå i et økonomisk og politisk samarbejde. Det første skridt var, at skabe et fælles marked for alle varer, hvor der ikke var nogen told.

Velfærd?

Hvad er velfærd.

Det er noget jeg vil prøve at uddybe herunder:

Når man slår det op i ordbogen står der følgende:

• tryg tilværelse; trivsel, lykke
  eks. – familiens velfærd afhænger ikke kun af indtægten

 

Når statsminister Helle Thorning Schmidt (S) og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen brager sammen for åben skærm, kan de altid blive enige om, at velfærd er vigtigt – men på samme tid er der ikke rigtig nogen, der ved, hvad de taler om.

Det skyldes måske, at ordet ‘velfærd’ hæftes på en masse forskellige spørgsmål:

• supersygehuse
• børnecheck
• førtidspension
• folkeskoler
• kontanthjælp
• plejehjem
• SU
• ventelister på kræftbehandling

– er bare nogle af ingredienserne i debatten, når den drejer sig om velfærd.

Årsagen til, at begrebet er så uhåndgribeligt er dog også, at medierne har været for sløve til at holde politikerne fast på, hvad de egentlig mener, når de diskuterer velfærd.

I dagligdagens noget bredere betydning, som bl.a. kommer til udtryk i ordet velfærdsstat, indgår desuden elementer af samfundsmæssig solidaritet og sikring af den enkelte mod især de økonomiske konsekvenser af usikre vilkår på mange områder.

Disse mere politiske aspekter af begrebet velfærd behandles kun meget begrænset inden for den økonomiske videnskab.

 

 

Operation Weserübung

 

1. Indledning og begrundelse for emnevalg

Operation   Weserübung Af Katrine Thisgaard Resume Operation Weserübung var det tyske kodeord for den militære besættelse af Danmark og Norge den 9. april 1940. Den militære operation var nytænkende og særdeles dristig med overraskelsesmomentet og tempo som forudsætninger for succes. Operationen førte ikke blot til besættelsen af dansk og norsk territorium, den markerede også et skifte i krigens dynamik. Katrine Thisgaard Individuel opgave i historie

Jeg har valgt at skrive om operation Weserübung, fordi det er et meget bredt og spændende emne. Hvor der er mulighed for at skrive en hel del om, hvor det stadig er spændende. Jeg har valgt et emne som jeg ikke ved så meget om i forvejen selvom vi har haft en del med 2. Verdenskrig. Så jeg tror da at jeg vil komme til at lærer en hel del af emnet.

 

1. Beskrivelse af arbejdsform og undersøgelsesformer

 

Jeg har tænkt mig at læse en hel del om det på forskellige hjemmesider og sætte mig rigtig godt ind i det. Jeg tænker også jeg vil låne en bog om det hvis der er noget der er relevant. Og så når jeg ved en del om det og tænker at jeg kan skrive min redegørelse, vil jeg skrive den. Jeg tænker jeg kommer til at læse mest på nettet på forskellige hjemmesider.

Jeg tænker jeg kommer til at lave en del af det i ferien. For der har man god tid til at sætte sig ind i det. Og man bliver ikke afbrudt af noget. Så jeg tror det er der jeg vil lægge min energi i at få skrevet noget.

 

 

3. Brug af kilder og materialer

Jeg har fundet det meste af mine informationer på nettet. Jeg har fundet en masse gode sider hvor der står en masse brugbart. Og som jeg synes jeg kan bruge også til, at skabe min egen mening om operation Weserübung

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/operation-weseruebung-april-1940/

https://da.wikipedia.org/wiki/Operation_Weser%C3%BCbung

http://9april-live.dk/2015/02/27/27-feb-1940-aendringer-i-den-tyske-planlaegning-af-operation-weserubung-nu-forslar-den-tyske-planlaegger-oberst-warlimont-at-hele-danmark-besaettes/

 

4. Skriftlig redegørelse af ”Operation Weserübung”.

 

Danmark var ikke det første land der var under besættelse af de tyske tropper, men allivel kl. 4.15 om morgenen den 9. april 1940 kom de så til Danmark. Der var nogle enkelte kampe i Sønderjylland og på Amalienborg Slotsplads, men Danmark indså hurtigt at vi ikke var et stort nok land til at kunne modkæmpe de tyske tropper.  Så allerede kl. 6 blev det på et møde hos kongen med de vigtigste ministre og de militære chefer besluttet, at man måtte indstille modstanden. Kampene kostede 16 faldne på dansk side og 203 på tysk, et tal tyskerne var meget kede af fordi de ville lave en fredsbesættelse, altså at det ikke var meningen at de ville fører krig i Danmark

 

I Norge trak kampene ud i længere tid, og Storbritannien og Frankrig nåede at sende hjælpetropper til landet. Men i slutningen af maj 1940 blev de engelske og franske tropper trukket tilbage, og kort efter overgav de sidste norske militær sig.

 

• For at sætte dig lidt mere ind i hvad Operation Weserübung egentlig er, er der lige et kort referat her, over hvad det egentlig handler om her:

 

Operation Weserübung er delt op i to dele, en Operation Weserübung Nord, og en Operation Weserübung Süd (syd). Operation Weserübung Nord er hvordan de kom ind i Norge, og operation Weserübung Syd er hvordan de så overtog Danmark. Eller hvad deres plan med Danmark var.

 

Weserübung Nord:

Den var sat i gang som bekendt kl. 4.15 om morgenen. Ved Oslofjorden i Norge, mødte den tyske flåde stor modstand af de norske tropper, og senere på norsk jord, i Sydnorge. Den britiske flåde hjalp Norge da de blev besat, men blev nødt til at trække sig tilbage da de overgav sig. Denne del af operationen er også kendt som Nord delen.

Weserübung Süd:

Operationen gik anderledes nemt i Danmark. Under ledelse af den tyske general for luftvåbenet, Leonard von Kaupisch. Lavede Tyskland, to divisioner i Nordtyskland, og en række specialenheder, som motorcykelbataljonerog nogle faldskærmsjægere som angreb Aalborg lufthavn. Desuden medvirkede flåden med en række skibe samt luftvåbenet med blandt andet 240 jagerfly og en række bombefly. Luftvåbenet fungerede både i en transportfunktion og som offensiv kraft til bemægtigelse af strategiske positioner i Danmark. Man brugte København som centrum, for at styre Danmark politisk, og så havde tyskerne også besat København med en stor del militær, herunder generalkommandoen på Kastellet. Desuden var Aalborg Lufthavn som sagt vigtig, de større havnebyer, sammen med broer mellem landsdelene, og militære garnisoner og forter rundt om i landet. Man opererede med to scenarie. En fredelig dansk overgivelse under indtryk af tysk overmagt eller en total nedkæmpning af den modstand, Danmark måtte kunne stille med.

• Operation Weserübung var det tyske kodeord for den militære besættelse af Danmark og Norge den 9. april 1940. Den militære operation var nytænkende og særdeles dristig med overraskelsesmomentet og tempo som forudsætninger for succes. Operationen førte ikke blot til besættelsen af dansk og norsk territorium, den markerede også et skifte i krigens dynamik.
• Danmark var ikke et land Tyskland skulle bruge til meget, kun til at komme til Norge med. I Norge ville de så få adgang til olie, landskaber, og mange andre ting.

 

I Berlin planlægger man en operation i Norden under kodeordet “Weserübung”. Hovedmålet er Norge, men der var også tale fra den tyske side at de også vil lave et tiltag rettet mod Danmark. Dette skal enten bestå i at fremtvinge tilladelse til overflyvning af Danmark og brug af jyske flyvepladser samt nogle havne. Alternativt kan der blive tale om en delvis besættelse af strategiske punkter i Jylland, især Nordjylland. Denne potentielle trussel mod den danske neutralitet synes nu kun, at vokse i omfang, for den 27 februar 1940 delte den tyske oberst Warlimont de tyske planer med resten af nazi-tyskerne, og han anbefalede en besættelse af hele Danmark.

Efter 2.  verdens blev planen fundet for den danske besættelse, og her kan man se at ændringerne har været den 27 februar 1940:

Lederen for denne operation hedder General Falkenhorst, men han er ikke alene om at planlægge den. En anden mand, general Jodl, Hitlers nærmeste militærrådgiver, arbejder også med udkast til en operationsplanen. Man har fundet to dokumenter, som specifikt omtaler, hvorledes et tiltag er rettet mod Danmark. I dag har Jodls nærmeste medarbejder, oberst Walter Warlimont, gennemgået de to planer, og han havde sagt, at det var rigtig gennemtænk og han viste stor interesse. Warlimont vurderer dog, at et mere overtagende erobring af Danmark er nødvendige.

Så han har i dokumentet overstreget sætningen “Besættelsen begrænses til Skagen og Frederikshavn” og skrevet følgende i stedet: “Hele statsområdet besættes respektive stilles under det tyske riges beskyttelse”. Warlimont ændringer her mellem først besættelse og herefter beskyttelse, men uanset hvad, vil der være tale om tysk militær tilstedeværelse i hele Danmark. En anden sætning, som nævner en høj grad af dansk selvstændighed, hvis den danske regering samarbejder med Tyskland, har desuden fået tilføjelsen: “Bilaget revideres under hensyntagen til nyt synspunkt”. Fra tysk side vil man altså ikke nødvendigvis afvente dansk medgørlighed, før skærpede forholdsregler kan tages i brug. Dette dokument er fundet efter krigen.

 

Hitler var egentlig ikke særlig interesseret i hverken Norge eller Danmark. Men han var bange for, at hans modstandere Storbritannien og Frankrig skulle placere tropper i de nordiske lande og true Nazi-Tyskland derfra. Dertil kom, at den tyske flåde gerne ville have baser for ubåde i Norge. Herfra ville de lettere kunne komme ud i Atlanterhavet og true konvojerne med forsyninger til Storbritannien. Dels havde Hitler et behov for en hurtig overbevisende sejr, som kunne fjerne modstanden imod ham i militæret.

 

Så man kan jo sige alt i alt, har operation Weserübung ikke haft meget med krig at gøre, det er ikke en historie som skal fortælles med masse fakta og viden. Det er helt simpelt en mission tyskerne anlagde under 2. verdenskrig, for at besætte Danmark og Norge så Frankrig og Englang ikke gjorde det og kunne bruge de nordlige lande for at komme til Tyskland.

Meningen med at invadere Danmark, var egentlig ikke nødvendigt. Danmark havde på dette tidspunkt ikke tænk sig at starte krig mod Tyskland, så Tyskland havde på nuværende tidspunkt ikke noget at frygte.

 

 5. Afslutning og konklusion

Jeg synes selv, jeg har lært en del ved emnet, da det ikke var noget, jeg vidste så meget om i forvejen. Jeg synes det har været et spændende emne at arbejde med, også fordi jeg synes 2. Verdenskrig er et meget relevant emne. Jeg startede godt ud ved at finde nogle hjemmesider, og læse hvad der stod der. Der fik jeg mange historier som alle resulterede i det samme: ”Danmarks besættelse”. Jeg har spurgt rigtig mange, om de viste hvad operation Weserübung var. Og alle jeg har spurgt, har svaret det samme, nemlig nej. Jeg havde ikke regnet med at det var et emne ingen rigtig vidste noget om, selvom det gjorde jeg heller ikke selv. Jeg er igennem forløbet blevet klogere på, hvad Tyskland skulle bruge Danmark til, og hvor paranoide tyskerne egentlig har været, på at blive angrebet fra nord. Så jeg er blevet klogere.

 

 

Terror

Hvordan kan det være, at den unge terrorist netop angreb debatten i Krudttønden og derefter den jødiske synagoge?

• Krudttønden – Fordi der var en svensk Muhammed tegner som gæst.
• Synagoge – Jøderne er fjender med muslimer som følge af konflikten mellem Israel og Palæstina.

 

Hvilke årsager forsøger man at forklare hans handling med?

• Hans fængselsophold – de hårdeste kriminelle fx rockere bestemmer. If you can’t beat them, then join them, man sørger for at slå sig sammen med de hårde fyre. Når man så ender med at komme ud af fængslet, kan man  risikere at være værre end da man kom ind.

 

Hvorfor tror du, at så mange danskere gik på gaden i demonstrationer i hele Danmark? Kom med forskellige bud.

• Fordi de ikke synes at det er i orden at komme med sådan en opførsel, hvis man flytter til vores land skal man respektere vores værdiger.

 

 

Læs artiklen på Politikkens skoleavis om terror.

• Forfatteren kommer med en forklaring på, hvad der er årsag til terrorisme. Hvilken? Religion, nedture (vækst, handel, udenlandsk hjælp)

 

Terrorister har nogle bestemte ting til fælles – hvad? De er ekstreme indenfor deres religion. Eventyrtrangen, energien, fandenivoldskheden og viljen til at tage en chance. Har følt en stor utilfredshed og meningsløshed med tilværelsen. Unge mænd der vil være ’på’ i stedet for at være hr. Ingenting. Kommet i et miljø hvor han har fået små opgaver der gradvist er ført til vigtigere opgaver.

 

 

FN & NATO

Vi har læst kilde 1 (kildeopgave om Danmarks vej til NATO)

Spørgsmål 1: hvad kunne konsekvenserne være hvis man ikke gik ind i NATO ifølge Hedtoft?

• De ville få skylden for et nyt 9.april angreb/situation (9 april 1940 blev Danmark angrebet af tyskerne)

Spørgsmål 2: hvad mente han var fejlen ved politikken før 9. april 1940?

• Det var deres gode venner der følte dyb ansvarsfølelse, men efterlod Danmark i et tomrum af angst, da de blev angrebet

 

Evaluering:

Spørgsmål 1: havde Hans Hedtoft ret i nogle af hans argumenter?

• Ja det havde han vel, han fik efter min mening sagt nogle ting i den tale som gav mening for hans formål (at få Danmark med i NATO) Og hans argumenter gav mening fordi han fik sat ord på noget af det som skete ved 2. Verdenskrig som IKKE måtte ske igen!

Spørgsmål 2: hvordan gik det for svenskerne (som var neutrale) under 2. verdenskrig?

• Godt! De blev ikke bombaderet ligesom Danmark, af tyskerne, eller nogle af de andre lande, fordi de jo havde én aftale med dem. Men samtidig fik de jo en del flygtninge til Sverige (jøder! Fx fra Danmark blev der jo transporteret jøder til)

Spørgsmål 3: Bør Danmark melde sig ud af NATO nu hvor de kolde krig er slut?

• Nej! NATO ville jo også hjælpe Danmark hvis der senere kommer en krig. Og Danmark ville aldrig selv kunne klare sig i en krig fordi vi jo er sådan et lille land! Så der bliver vi jo nødt til at få hjælp! Og selvom vi hjælper NATO med soldater og andet, er det godt for Danmark fordi de jo ikke gør sig uvenner med USA og andre store lande, ved at være med i NATO.

Gruppespørgsmål:

Spørgsmål 1: hvorfor meldte Danmark sig ind i FN:

• Det gjorde de i håbet for at de ikke ville komme ind i nye krige

 

FAKTA om FN:

FN = Forenede Nationer

Den 26 juni 1945 – Damarks ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, underskriver FN-pagten på vegne af Danmark

Den 10 december 1948 – FN vedtog verdenserklæringen om menneskerettigheder. 48 stemte for, ingen stemte imod og 8 undlod at stemme.

1964-1992 – Danmark havde ca. 22.500 soldater i Cypern

I 1945 skrev 51 lande under på at gå med til at danne FN

Danmark har været en del af sikkerhedsrådet i 1953-54, 1967-68, 1985-86 og 2005-06

 

 

Den 24. oktober 1945 under 2. Verdenskrig gik 51 lande sammen og lavede det som i dag hedder FN eller De Forenede Nationer. FN blev oprettet fordi krigen havde kostet rigtig mange menneskeliv og derfor gik mange verdens statsledere enige med hinanden om, at verden aldrig skulle kastes ud i sådan en krig igen. De aftalte, at et tættere internationalt samarbejde var den eneste måde, som man kunne sikre verdensfreden på.
FN’s målsætninger er at opretholde fred og sikkerhed i verden. FN arbejder også på at sikre menneskerettighederne og løse økonomiske problemer, FN har en pagt der hedder FN-pagten, det er lidt lige som bores grundlov med regler og rammer som FN arbejder på.
Menneskerettigheder betyder at alle har rettigheder, som alle mennesker har, uanset race, køn, sprog og tro. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948 er det mest kendte og mest udbredte menneskerettighedsdokument i verden.

FN har lige nu 193 medlemslande
Generalforsamlingen går ud på, at en repræsentant for hvert medlemsland, har en stemme til at bestemme, hvad FN skal arbejde med, hvem der skal være generalsekretær, hvad budgettet skal bruges på og meget andet. Vigtige beslutninger kræver 2/3 flertal, men medlemslandene kan ikke tvinges til at respektere Generalforsamlingens beslutninger, hvis de nu ikke er enige eller andet.

Sikkerhedsrådet består af fem permanente medlemmer (USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina) og ti andre medlemslande, der løbende vælges af Generalforsamlingen for en to-årig periode. For at noget kan vedtages i Sikkerhedsrådet kræver flertal og ingen stemmer nej fra de permanente medlemmer. Man kan også sige at det ved man ikke og så har ens stemme ikke betydning for valget. Sikkerhedsrådet har ansvaret for FN’s arbejde for fred og sikkerhed. Danmark har flere gange bidraget med soldater til fredsbevarende missioner.

De fem permanente medlemslande er USA, Frankrig, England, Rusland og Kina. Og hvis man kigger på landene, tænker man jo at der mangler nogle og at det godt kunne være anderledes med dem. Men FN er jo ”lavet” lige efter 2. verdenskrig.
FN’s generalsekretær hedder Ban Ki-moon og han er fra Sydkorea.

Fn’s hovedkvarter ligger i New York. Og har lagt der siden 1950 hvor den var færdig med at blive opført.

Unicef er verdens største børneorganisation, de er klar til at hjælpe i 156 lande. Det er FN der står bag Unicef, som de oprettede i 1946 for at hjælpe syge, og sultede børn der har brug for hjælp hele verden over. Unicef’s arbejde er baseret på bidrag fra regeringer, virksomheder, fonde og private.
Unicef arbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Når de går ind i et projekt, forpligter landets regering til sig at betale det.

En FN ambassadør en der reklamerer for FN på nettet, som frivillig, og som fortæller hvad der skal til at gøre verden til et bedre sted.

Målene for 2015 er at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder. For at målene ville kunne lykkes, har de sat nogle delmål for hver ting, så de i hvert fald får noget en del af det. I år 2000 sad der 189 statsledere og diskuterede hvad de otte mål skulle være for 2015, for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning.

De otte mål er:
⦁ Halvere ekstrem fattigdom og sult
⦁ Sikre grundlæggende uddannelse til alle
⦁ Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder
⦁ Begrænse dødelighed blandt børn og spædbørn
⦁ Begrænse dødelighed blandt gravide og fødende kvinder
⦁ Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme
⦁ Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling
⦁ Opbygge et globalt samarbejde om udviklingsarbejde
Hvert år bliver der lavet en rapport om hvordan det går. Lige nu ser det ud som om, at alle lande ikke vil nå målene inden år 2015. Nogle lande er nået langt, mens andre halter bagud. Fx er Kina og Indien nået længere end landene i Afrika syd for Sahara.
Der har været mange finanskrisen, klimakrisen og fødevarekrisen der har gjort det sværere at nå målene.