FN & NATO

Vi har læst kilde 1 (kildeopgave om Danmarks vej til NATO)

Spørgsmål 1: hvad kunne konsekvenserne være hvis man ikke gik ind i NATO ifølge Hedtoft?

• De ville få skylden for et nyt 9.april angreb/situation (9 april 1940 blev Danmark angrebet af tyskerne)

Spørgsmål 2: hvad mente han var fejlen ved politikken før 9. april 1940?

• Det var deres gode venner der følte dyb ansvarsfølelse, men efterlod Danmark i et tomrum af angst, da de blev angrebet

 

Evaluering:

Spørgsmål 1: havde Hans Hedtoft ret i nogle af hans argumenter?

• Ja det havde han vel, han fik efter min mening sagt nogle ting i den tale som gav mening for hans formål (at få Danmark med i NATO) Og hans argumenter gav mening fordi han fik sat ord på noget af det som skete ved 2. Verdenskrig som IKKE måtte ske igen!

Spørgsmål 2: hvordan gik det for svenskerne (som var neutrale) under 2. verdenskrig?

• Godt! De blev ikke bombaderet ligesom Danmark, af tyskerne, eller nogle af de andre lande, fordi de jo havde én aftale med dem. Men samtidig fik de jo en del flygtninge til Sverige (jøder! Fx fra Danmark blev der jo transporteret jøder til)

Spørgsmål 3: Bør Danmark melde sig ud af NATO nu hvor de kolde krig er slut?

• Nej! NATO ville jo også hjælpe Danmark hvis der senere kommer en krig. Og Danmark ville aldrig selv kunne klare sig i en krig fordi vi jo er sådan et lille land! Så der bliver vi jo nødt til at få hjælp! Og selvom vi hjælper NATO med soldater og andet, er det godt for Danmark fordi de jo ikke gør sig uvenner med USA og andre store lande, ved at være med i NATO.

Gruppespørgsmål:

Spørgsmål 1: hvorfor meldte Danmark sig ind i FN:

• Det gjorde de i håbet for at de ikke ville komme ind i nye krige

 

FAKTA om FN:

FN = Forenede Nationer

Den 26 juni 1945 – Damarks ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, underskriver FN-pagten på vegne af Danmark

Den 10 december 1948 – FN vedtog verdenserklæringen om menneskerettigheder. 48 stemte for, ingen stemte imod og 8 undlod at stemme.

1964-1992 – Danmark havde ca. 22.500 soldater i Cypern

I 1945 skrev 51 lande under på at gå med til at danne FN

Danmark har været en del af sikkerhedsrådet i 1953-54, 1967-68, 1985-86 og 2005-06

 

 

Den 24. oktober 1945 under 2. Verdenskrig gik 51 lande sammen og lavede det som i dag hedder FN eller De Forenede Nationer. FN blev oprettet fordi krigen havde kostet rigtig mange menneskeliv og derfor gik mange verdens statsledere enige med hinanden om, at verden aldrig skulle kastes ud i sådan en krig igen. De aftalte, at et tættere internationalt samarbejde var den eneste måde, som man kunne sikre verdensfreden på.
FN’s målsætninger er at opretholde fred og sikkerhed i verden. FN arbejder også på at sikre menneskerettighederne og løse økonomiske problemer, FN har en pagt der hedder FN-pagten, det er lidt lige som bores grundlov med regler og rammer som FN arbejder på.
Menneskerettigheder betyder at alle har rettigheder, som alle mennesker har, uanset race, køn, sprog og tro. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948 er det mest kendte og mest udbredte menneskerettighedsdokument i verden.

FN har lige nu 193 medlemslande
Generalforsamlingen går ud på, at en repræsentant for hvert medlemsland, har en stemme til at bestemme, hvad FN skal arbejde med, hvem der skal være generalsekretær, hvad budgettet skal bruges på og meget andet. Vigtige beslutninger kræver 2/3 flertal, men medlemslandene kan ikke tvinges til at respektere Generalforsamlingens beslutninger, hvis de nu ikke er enige eller andet.

Sikkerhedsrådet består af fem permanente medlemmer (USA, Frankrig, Storbritannien, Rusland og Kina) og ti andre medlemslande, der løbende vælges af Generalforsamlingen for en to-årig periode. For at noget kan vedtages i Sikkerhedsrådet kræver flertal og ingen stemmer nej fra de permanente medlemmer. Man kan også sige at det ved man ikke og så har ens stemme ikke betydning for valget. Sikkerhedsrådet har ansvaret for FN’s arbejde for fred og sikkerhed. Danmark har flere gange bidraget med soldater til fredsbevarende missioner.

De fem permanente medlemslande er USA, Frankrig, England, Rusland og Kina. Og hvis man kigger på landene, tænker man jo at der mangler nogle og at det godt kunne være anderledes med dem. Men FN er jo ”lavet” lige efter 2. verdenskrig.
FN’s generalsekretær hedder Ban Ki-moon og han er fra Sydkorea.

Fn’s hovedkvarter ligger i New York. Og har lagt der siden 1950 hvor den var færdig med at blive opført.

Unicef er verdens største børneorganisation, de er klar til at hjælpe i 156 lande. Det er FN der står bag Unicef, som de oprettede i 1946 for at hjælpe syge, og sultede børn der har brug for hjælp hele verden over. Unicef’s arbejde er baseret på bidrag fra regeringer, virksomheder, fonde og private.
Unicef arbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Når de går ind i et projekt, forpligter landets regering til sig at betale det.

En FN ambassadør en der reklamerer for FN på nettet, som frivillig, og som fortæller hvad der skal til at gøre verden til et bedre sted.

Målene for 2015 er at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder. For at målene ville kunne lykkes, har de sat nogle delmål for hver ting, så de i hvert fald får noget en del af det. I år 2000 sad der 189 statsledere og diskuterede hvad de otte mål skulle være for 2015, for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning.

De otte mål er:
⦁ Halvere ekstrem fattigdom og sult
⦁ Sikre grundlæggende uddannelse til alle
⦁ Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder
⦁ Begrænse dødelighed blandt børn og spædbørn
⦁ Begrænse dødelighed blandt gravide og fødende kvinder
⦁ Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme
⦁ Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling
⦁ Opbygge et globalt samarbejde om udviklingsarbejde
Hvert år bliver der lavet en rapport om hvordan det går. Lige nu ser det ud som om, at alle lande ikke vil nå målene inden år 2015. Nogle lande er nået langt, mens andre halter bagud. Fx er Kina og Indien nået længere end landene i Afrika syd for Sahara.
Der har været mange finanskrisen, klimakrisen og fødevarekrisen der har gjort det sværere at nå målene.